Tysk økonomi trodser krisen - ifo stiger i maj

Stemningen i de tyske virksomheder er blevet bedre. Ifo-indekset er steget til 93,0 fra 91,9 i april. Virksomhederne er mærkbart mere tilfredse med den aktuelle situation. Forventningerne har ikke forandret sig væsentligt; virksomhederne er fortsat skeptiske. Den tyske økonomi fremstår robust på trods af bekymringer for inflation, flaskehalse og krig i Ukraine. Der er for nuværende ingen tegn på recession.

24.05.2022

Fordelingen i de forskellige brancher lyder:

  • I industrien stiger indekset mærkbart. Virksomhederne er en smule mere tilfredse med den aktuelle situation. Forventningerne stiger betydeligt. Virksomhederne er fortsat mærkbart skeptiske ift. de kommende måneder. Der er lagt en dæmper på efterspørgslen, og ordreindgangen aftager.  
  • I servicesektoren er stemningen forbedret. Virksomhederne er mærkbart mere tilfredse med den aktuelle situation. En større stigning blev sidst observeret i juni 2021. Forventningerne er derimod igen pessimistiske. Især transport- og logistikvirksomhederne er bekymrede.
  • I handelssektoren er indekset steget igen efter to fald i streg. Det er især den aktuelle situation, der er blevet bedre. Også forventningerne er steget lidt, men ligger dog stadig på et pessimistisk niveau.
  • Inden for byggeriet er stemningen kommet sig lidt oven på det voldsomme fald i april. Dette skyldes højere forventninger. Den aktuelle situation vurderer virksomhederne lidt bedre. Alligevel forbliver størstedelen af virksomhederne pessimistiske.