Feriepenge i Tyskland

Det danske feriepengesystem ændres fra 2020. Men Tyskland har et andet system. I denne artikel får du et nærmere indblik i den tyske ferielov (§7 Bundesurlaubsgesetz) og bl.a. svar på: Indbetaler man til en fond? Må arbejdsgiveren udbetale ferie? Kan man lave hensættelser i tysk årsregnskab til ikke afholdt ferie?

I Tyskland er der ingen feriepengeindbetaling til en feriefond – med undtagelse af byggebranchen. Ferieåret er identisk med kalenderåret. Der afholdes derfor altid ferie med løn. Hvis en medarbejder holder op, inden han har afholdt sine feriedage, skal arbejdsgiveren udbetale de resterende feriedage. Udbetaling skal ske, når medarbejderen ikke kan nå at afholde sine feriedage. Det gælder f.eks. ved afskedigelse og overarbejde, der ikke giver mulighed for at holde alle feriedage. Ikke afholdt ferie og overarbejde overføres til næste regnskabsår som hensættelse. Fristen for afholdelse af ferie ender i slutningen af marts det efterfølgende kalenderår. Inden da skal der opnås enighed om, hvordan medarbejderen skal bruge de feriedage, der evt. er tilovers fra året før.

Mulighederne er:

  • Udbetaling
  • Overførsel til næste ferieår
  • At pengene forfalder

Antallet af feriedage bestemmes i første linje af ansættelseskontrakten og i anden linje af overenskomsten (hvis der eksisterer en på området). Den tyske ferielov påbyder minimum 4 ugers ferie (ved 20 feriedage/5-dagesuge).