Mindre pessimisme i Tyskland – ifo-indekset stiger i november

Stemningen blandt de tyske virksomheder har generelt forbedret sig. ifo-indekset er steget til 86,3 point i november fra 84,5 point i oktober. Synet på de kommende måneder er lysere end i oktober, men tilfredsheden med den nuværende situation går tilbage. Recessionen burde blive mindre end mange har forventet. 

25.11.2022

Fordelingen i de forskellige brancher lyder: 

  • I industrien stiger indekset tydeligt. Virksomhederne ser mindre sort på de kommende måneder, men vurderer deres aktuelle situation dårligere. Ordreindgangen går tilbage. Industrivirksomhederne har svært ved at forudse forretningssituationen, og især i den energiintensive sektor stiger usikkerheden.
  • I servicesektoren har forretningsklimaet forbedret sig mærkbart. Virksomhederne er mere utilfredse med den nuværende situation, men ser mindre pessimistisk på de kommende måneder.
  • I handelssektoren er indekset på ny steget. De handlende vurderer deres aktuelle situation bedre og deres forventninger er tydeligt højere. Trods dette ser næsten hver anden virksomhed pessimistisk på de kommende måneder.
  • I byggeriet har forretningsklimaet også forbedret sig. Virksomhederne vurderer deres aktuelle situation mærkbart bedre. Forventningerne er steget, men er stadig pessimistiske. Ordreindgangen aftager igen. 

 

Du finder en detaljeret oversigt over de seneste resultater på ifo’s hjemmeside, også på engelsk.